Skabet varmer

Er der ikke nok kulde i skabet og kan du ikke regulerer det uanset hvor meget du skruer/trykker på termostaten, så er der stor sandsynlighed for at termostaten er defekt (manuelt) eller føleren hvis det er et skab med styret med elektronik. Hvis dit køleskab eller din fryser har manuel termostat, er det termostaten du skal udskifte, da termostatføleren er en fast del af den manuelle termostat. Du kan finde en ny manuel termostat til dit køleskab eller din fryser her.

Hvis dit køleskab eller din fryser har elektronisk termostat, er termostat og termostatføler to separate enheder. Den typiske årsag til fejlen er termostatføleren – denne er også den billigste at udskifte, hvorfor vi anbefaler at starte med denne. Du kan finde ny termostatføler til din fryser eller dit køleskab her.

Fejlen kan også skyldes, at kompressoren er defekt. Er dette tilfældet vil du kunne høre, at kompressoren kører meget eller hele tiden, uden at der bliver koldt. En defekt kompressor kræver reparation af en autoriseret køletekniker og er således ikke noget du selv kan reparere.